Foreningshuset i hjertet af Sønderborg

Sønderborg Kaserne

Kasernen er et foreningshus, der huser en lang række vidt forskellige foreninger, interesser og aldersgrupper. Der bliver sunget, undervist i fremmedsprog, repareret gamle hatte, spillet billard og delt soldaterhistorier og meget andet…

På denne side kan du blive klogere på, hvordan foreningshuset måske er noget for lige netop jeres forening.

Læs mere om lokalerne og hvordan du booker samt om de nuværende foreninger.

Det sker på Sønderborg Kaserne

Der er desværre ikke nogle kommende events i denne kategori.

Book en rundvisning

Type af rundvisning

Kontakt Kasernen

Sønderborg Kaserne
Gerlachsgade 5
6400 Sønderborg

fritid@sonderborg.dk

Åbningstider: Hverdage 07.30 – 22.00

Godt at vide om Kasernen

Find vej og parkering

Kasernens røde bygning troner let genkendeligt over Sønderborgs havnefront på Als.

Det er let at gå og cykle dertil.

Kommer du i bil, kan du parkere ved kasernens parkeringspladser uden betaling. Ellers kan du benytte P-huset ved siden af. Her er de første to timers parkering gratis. Læs mere her

BEMÆRK

Parkeringspladserne ved Hotel Sønderborg Kasernen, SALEN og Sergenten er ikke kommunale pladser. Her koster det penge at parkere.

Book et lokale til dit arrangement

KASERNEN råder over en række forskellige lokaler, som foreninger og borgere kan booke til aktiviteter.

Du kan se lokalerne herunder.

Vil du booke et lokale, gør du det HER

Inden du booker et lokale, bør du læse retningslinjerne først.

Parolesalen

Plads til 50 personer

Sønderborg Kaserne

Køkken og spisestue

Service og plads til 20 personer

Kan kun bookes af foreninger med permanente lokaler eller sæsonbookinger

Sønderborg Kaserne

Auditorium

Plads til 110 personer
AV-udstyr
Projekter til rådighed

Sønderborg Kaserne

Lokale 223-229 – Stort mødelokale

Plads til 50 personer

Sønderborg Kaserne

Foreningslokaler

Lokaler med plads til 20 personer
Enkelte lokaler har whiteboard

Sønderborg Kaserne

Permanente lokaler på Kasernen for foreninger

Lokalerne på Kasernen er anvendelige til foreningsaktiviteter såsom møder, socialt samvær mm.

Lokalerne er forbundet via et ventilationsanlæg og er ikke lydisolerede. Derfor kan aktiviteter med højt lydniveau sætte begrænsninger for aktiviteter i tilstødende lokaler.

Principper
Tildeling af permanente foreningslokaler på Kasernen, vil bero på en samlet vurdering af aktiviteten og lokaleønskerne ud fra nedenstående principper:

  • Lokalerne er fortrinsvis rettet mod kulturelle og folkeoplysende foreninger
  • Lokalet anses for egnet til det ansøgte formål og benyttelsen er forenelig med lokalets primære anvendelse
  • Aktiviteten må ikke have privat eller kommerciel karakter
  • Aktivitetens forenelighed med øvrige aktiviteter
  • Aktivitetens behov for depotplads
  • Aktivitetens mulighed for at dele lokalet/lokalerne
  • Permanente lokaler tildeles som udgangspunkt for en 2årig periode, med mulighed for yderligere forlængelse

Tildelingsprocedure for permanente foreningslokaler

Forvaltningen vurderer og tildeler lokaler til foreninger / aktører, der anmoder om egne permanent lokaler, på baggrund af overstående gældende principper, som er udarbejdet i samarbejdet med Idræt – og Fritidsudvalget.

Ansøg om et permanent lokale via denne fomular.

Praktiske oplysninger om bygningen

Postkasse og post
Ved vagtbygningen er der monteret fælles postkasse, i en størrelse der gør det muligt at få leveret mindre pakker. Post fordeles i brevbakker, som er opstillet i lokale 334, på 3. sal. Ønske om brevpakke sendes til
forvaltningen.

Åbningstid
Almindelig åbningstid i hverdage ca. kl. 07.30-20.00

Alarm
Når lokaler bookes igennem vores bookingportal mindst 5 dage før brugen, vil alarmen automatisk justeres. Ved utilsigtet igangsættelse af alarm, SKAL Kontrolcentralens kontaktes på vagttelefon – 70 20 90 57.
Kontaktnummer er anført på udleveret nøglechip. Ved igangsættelse af utilsigtet alarm, vil foreningen få tilsendt faktura for udrykning.

Benyttelse af lokaler
Lokalerne på Kasernen er godkendt som kontorlokaler. Det er derfor IKKE tilladt at bruge eks. ilt og/ eller gas i lokalerne.

Fejl og mangler
Indmeldelse af fejl/mangler sker via indmelder-app ”DBD-Indmelder”. Akutte fejl og skader indberettes til vagtnummer: 88 72 47 84.

Nøglebrikker
Ejendomsservice udleverer nøglebrikker. Disse kan bestilles via DBD-Indmelder app. Det er foreningen der kvitterer for nøglebrikker og ikke de enkelte medlemmer.

Pladskapacitet
Det enkelte foreningslokales pladskapacitet fremgår af vores bookingportal. Foreningslokalerne kan som udgangspunkt rumme 20 personer.

Depot
Der forefindes opbevaringsskabe til fri afbenyttelse på 3. sal i depotrummet. For benyttelse og aflåsning medbringes egen hængelås. Opbevaring sker på eget ansvar.
Ved brug påsættes label på skab med foreningsnavn og kontaktperson. Hver forening kan maksimalt råde over et skab.

Ventilation og varme
Hvert lokale er individuelt styret ift. ventilation. Ventilation og varme hænger sammen med de bookinger der fremgår af det kommunale bookingsystem. Foreningernes permanente lokaler fremgår ikke af vores
bookingportal, hvorfor den enkelte forening selv er ansvarlig for at indberette brugen af lokalerne til Per Frank via DBD-Indmelder.

Belysning
Belysning i de enkelte lokaler tændes og slukker automatisk.

Elevator
Elevatoren er kodet således at der er fri adgang til etagerne 1-5. etage i dagtimerne ca. 07.30-22.30.

Ophæng
Det er ikke tilladt at klæbe materialer på vægge og døre, da det ødelægger malingen.

Skilte til lokaler
Foreninger med permanent tildelte lokaler, har lov at ophænge egne producerede skilte i skilteholdere. For hjælp til udarbejdelse af skilte med foreningsnavn, forefindes skabelon til fri afbenyttelse. Kontakt forvaltningen for fremsendelse.

Opslagstavler
Der er monteret opslagstavler på de enkelte etager, til fri afbenyttelse. Foreninger er selv ansvarlige for at
nedtage materialer igen.

Brandstrategi
I forbindelse med brand er der slangevindere på hver etage. Ved brand, følges instruktionerne fra højtalerne i bygningen. Der er nød- og panikbelysning. Flugtvejsskiltene følges.
Foreninger tager selv kontakt til brand og redning hvis de ønsker at gennemføre en brandøvelse. Ved vagtbygningen er der placeret en hjertestarter.

Rengøring
Der rengøres i hvert lokale én gang dagligt. Én gang om ugen er der grundig rengøring af inventar og én gang om ugen er der grundig rengøring af gulve. Toiletterne rengøres dagligt. Foreninger der benytter lokaler har selv pligt til at forlade lokalerne i opryddet tilstand og bortskaffe affald.

Lukkedage
Kasernen er åben alle hverdage man-fredag, bortset fra uge 7, hele juli, uge 42 samt dagene mellem jul og nytår.
Finder jeres booking sted i lukkeperioder, skal en nøglechip bestilles hos Kultur, Idræt og Fritid.
Kontakt afdelingen senest en uges tid før din booking for at aftale nærmere enten via mail
fritid@sonderborg.dk eller telefon 8872 4212.

Hjertestarter
Der er opsat hjertestarter ved indgang 5B, som er registreret ved Trygfonden.

Renovation
Der er skraldecontainere i bygningen tættest på sygehuset. Disse kan anvendes til sortering og bortskaffelse af affald. Kode til hængelås kan udleveres ved Drift og Service – pefa@sonderborg.dk.

Køkken og spisestue
Køkkenet kan ifm. foreningsaktiviteter bookes via vores bookingportal. Adgang kræver nøglebrik. Ved brug af køkkenet er brugeren selv ansvarlig for at efterlade køkken samt spisestue i rengjort stand,
ligeledes tømme opvaskemaskine efter endt brug. I køkkenet er der affaldsbeholdere til restaffald som tømmes af rengøring. Bortskaffelse af andet affald end
restaffald kan ske i containere ved træskurene tættest på sygehuset. Foreninger er selv ansvarlige for korrekt bortskaffelse af affald.
Køkkenet kan udelukkende bookes af foreninger med permanente lokaler eller foreninger med sæsonbooking.

Retningslinjer for Kasernen

  • Lokaler skal afleveres i opryddet stand.
  • For så vidt angår inventar og udstyr, kan låneren benytte, hvad der er tilgængeligt i lokalet, hvis dette er aftalt.
  • Der må ikke ophænges sedler/ flyers/ plakater på døre eller vægge. Der er opsat opslagstavler i huset som kan benyttes til dette formål.
  • Der må ikke opstilles møbler eller monteres diverse udstyr på vægge eller lignende uden foregående skriftlig aftale. Al materiale/ udstyr mv. der opstilles i de lånte/ permanent tildelte lokaler er på eget
    ansvar.
  • Foreningslokalerne er åbne fra 08.00-22.00 i hverdagene.
  • Alle lokaler er omfattet af Sønderborg Kommunes rygeregler.
  • Øl, vin og spiritus må ikke forhandles eller indtages i de lånte lokaler og anlæg uden særlig tilladelse. Tilladelse skal gives af forvaltningen. Herudover skal låner selv sørge for at indhente eventuel
    nødvendig spiritusbevilling ved politiet.
  • Der må ikke medbringes kæledyr.

Misligholdelse – Udelukkelse
Forvaltningen har kompetencen til at udelukke lånere, såfremt disse har gjort sig skyldige i misbrug, aftalebrud m.v.

Erstatning
Forvaltningen fastsætter eventuel erstatning for skader forvoldt af låneren i forbindelse med det enkelte udlån. Dog kan forvaltningen træffe beslutning om visse erstatningskrav (større, af principiel karakter el. lign.).
Eventuel erstatning opkræves af forvaltningen.

Spørgsmål vedr. bookinger / kontakt til forvaltningen
Sønderborg Kommune
Kultur, Idræt og Fritid
Rådhuset, Rådhustorvet 10, st. 6400 Sønderborg
88 72 42 12 eller fritid@sonderborg.dk

Hvem bor hvor

Det summer af liv!

20-30 forskellige foreninger, aftenskoler og oplysningsforbund har til huse i KASERNENs fem etager. Se herunder, hvem der bor hvor.

Bygning 12
  • Industri- og Hattesamling Sønderborg (IHSS)
1. etage
  • Lokalhistorisk Arkiv Ulkebøl
  • Sønderborg Lokalhistorisk Arkiv
  • ArbejderArkivet i Sønderborg
  • Air Force Memorial Als
  • Kasernens Historiske Samling
  • Veterankoordinator Sønderborg Kommune
  • Veteranforeningen Sønderborg
  • Kontaktudvalget For De Militære Tradition i Sønderborg
2. etage
  • Bridgeklubben Enigheden
  • Alssund fotoklub
  • Coding Pirates
  • LGBTQ+
  • Det Kreative Hjørne / Gnisten
3. etage
  • Sønderborg Husflid
  • Vævekredsen Gåseøje
  • Sønderborg Billard Club
  • Parasport Sønderborg
  • Jul i skotøjsæske
  • Dansk folkehjælp Samaritter
  • Ornitologisk forening for Als og Sundeved
  • Sportsfiskerforening Valkyrie Sønderborg
4. etage
  • Det Sønderjyske Sangcenter
5. etage
  • FOF – Folkeligt Oplysning Forbund
  • GOK – Gigtforeningens Oplysningskredse
  • DOF – Sønderborg Aftenskole
  • LOF – Liberalt Oplysnings Forbund
  • AOF – Arbejdernes Oplysnings Forbund

Kasernens historie

Ned med kejseren!

KASERNEN blev grundlagt som tysk marineskole. Den har huset tyske soldater, oprør, franske valgobservatører og danske Jens’er. Nu huser den Sønderborgs foreninger, aftenskoler og oplysningsforbund.

1905

Den kejserlige tyske marine ønsker at flytte sin østersøflåde fra Kiel til nye marinestationer i Sønderborg og Flensborg.

Samme år begyndte man opførelsen af to ud af tre planlagte bygningeri Sønderborg.

1920-2014

Dansk Hærkaserne (1942-1945 under tysk kommando)

2014

Forsvarsforliget 2013-2017 medfører, Hærens Sergentskole flytter til Varde. Dermed afhændes Sønderborg Kaserne.

2014-2017

Kasernebygningerne bruges som asylcenter for syriske flygtninge

2018

Byrådet godkender 28. november 2018 at sælge kasernebygningerne 4, 6 og 18/18A til Castra ApS.

2019

Økonomiudvalget beslutter etablering af Kasernen som foreningshus

2020

BMC-fonden køber Værkstedsbygningen (bygning 14).

2020

Igangsættes plan for etablering og indretning af Kasernen som foreningshus

2021

Renovering af bygning 3 og 12 påbegyndes 

2022

Maj afsluttes renoveringsprocessen

2019 – August

Brugerinddragelsesproces igangsættes

2020-2021
Drøftelser og beslutninger om samling og placering af aftenskolerne og lokalhistoriske arkiver, IHSS og hattelauget samt Det Sønderjyske Sangcenter

Politiske beslutninger om, hvordan huset skal bruges.

2022

De nye brugere flytter gradvist ind

Officielle indvielsesfester i løbet af efteråret

Sønderborg Kaserne