Noget udover det sædvanlige
Naturoplevelser i Sønderborg-området
Oplev over 250 km bugtet kystlinje, smukke skove og naturskønne ruter i Sønderborg-området. Her indbyder naturen til aktiviteter til lands og til vands.
Et stort netværk af vandre- og cykelruter krydser hele kommunen, og på Als kan ryttere følge en 100 km riderute. De mange kyststrækninger byder på skønne bade- og fiskesteder samt oplevelser i havkajak eller med snorkel.
Vandreruter
Cykelruter
Rideruter


Strande
Overnatning i naturen
Natur og dyreliv
Naturlandet app


Fiskeri
Adgang for alle
Kom med på tur i naturen






Vandreruter og gåture
Hvor vil du gerne gå tur? Sønderborg Kommune har 322 km vandreruter, som fører dig gennem naturskønne og alsidige landskaber. Uanset om du vil gå langt eller kort, langs kysten, gennem tunneldale eller i skoven, så vil du finde ture, som passer til dine ønsker. Vandreruterne fordeler sig på 131 ruter og er velafmærkede.
Gendarmstien, langs Flensborg fjord, eller Alsstien langs de alsiske kyster er lange, flerdages vandreture, mens Stevning Nor og Nybøl Nor stien er oplagte korte og mellemlange ruter til dagsture.
Naturvejledernes top 3 ruter
1. Gendarmstien
2. Alsstien
3. Nybøl-Nor-stien
Cykelruter
Cykelture i Sønderborg Kommune byder på smukke oplevelser på Als og i det omkringliggende landskab. De gode cykelstier og små, rolige veje tager dig rundt til alle områder i kommunen. Cykl fx til den royale by Gråsten og Den Kongelige Køkkenhave eller det historiske Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. Kryds Als Fjord mellem Ballebro og Hardeshøj med Færgen Bitten, hvor cyklen kommer gratis ombord, og besøg den særlige natur i Naturpark Nordals og Nørreskoven.
Sønderborg Kommune har masser af cykelruter og mountainbikespor. Vælg længden af din rute og find et område, der passer dig på Udinaturen.dk
Rideruter
På Als har du mulighed for at opleve det smukke landskab til hest. Ridestien på Als er en 100 km lang rundtur, som både går langs kysten og inde i landet. Ruten går ad marker, grusveje og biveje. Undervejs tilbyder en række høhoteller og shelterpladser gode rammer for overnatning til rytter og hest.
Strande
De 250 km smukke kyster og fine badestrande i Sønderborg kommune giver masser af muligheder for aktiviteter ved vandet. 9 strande er Blå Flag Strande og 3 strande er Vinterbadepunkter. For badegæsten betyder det, at sikkerheden og badevandskvaliteten er i orden.
På Blå Flag strandene tilbyder Naturvejlederne Sønderborg masser af aktiviteter i løbet af sommeren. Aktiviteterne er fx fisketure, dissektion af havets dyr, vild mad på stranden, strandsafari og Krabbens dag.
Shelters, teltpladser og overnatning i det fri
Vil du ud i naturen og lave mad på bål, sove under åben himmel eller overnatte i et shelter? Så er der mange muligheder i hele Sønderborg kommune. Benyt fx bålpladser, bålhytter eller primitive overnatningspladser.
På primitive overnatningspladser kan man overnatte i naturen i telt eller shelter som enkeltperson eller mindre gruppe. Overnatningspladserne ligger ofte naturskønt og er tilgængelige fra vandre-, cykel- og rideruter eller kysten. De fleste overnatnings- og shelterpladser er gratis, mens enkelte har en mindre brugerbetaling. Fri teltning i udvalgte statsskove er en anden mulighed.
Du kan finde mere information på www.udinaturen.dk.
Natur og dyreliv
Oplev skovene
Kig på fugle
Frøer og padder
Orkidéer
Flagermus
Fiskesteder og fiskesøer
Især på Nordals findes flere fiskesøer, men der kan også fiskes direkte fra stranden. Se de mange fiskesteder på kortet eller læs mere her.
I Sønderborg-området skal alle lystfiskere mellem 18 og 66 år have fisketegn, mens visse Put & Take-søer kun kræver fiskekort til det pågældende vand.
Naturlandet app
Naturlandet Sønderborg inviterer til oplevelser i naturen for alle. Det er din indgang til mere end 250 km bugtet kystlinje, smukke naturområder, rig kulturhistorie og hyggelige lokalsamfund i Sønderborg-området.
Uanset om du er aktiv til fods, på cykel eller til hest, eller blot ønsker at koble af i naturen, så har Naturlandet Sønderborg noget at byde på – både for børn og voksne. Du kan finde ruter, faciliteter og seværdigheder, der kan gøre din tur i det fri til en god og mindeværdig oplevelse. Tag ud i Naturlandet Sønderborg.

