Bag om projektet

Om Naturpark Nordals

Naturpark Nordals har siden 2020 været en ud af 18 danske naturparker. Friluftsrådet administrerer Danske Naturparker, og Sønderborg Kommune står bag udviklingen af Naturpark Nordals. 

Om Naturpark Nordals

Hvad er en Naturpark?

En naturpark er et område, hvor pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen kombineres. Der er plads til både natur og mennesker, fordi benyttelsen tilrettelægges bæredygtigt, så de værdifulde landskaber og naturområder bevares. 

En naturpark er et større sammenhængende landskab, der ofte vil indeholde naturområder af regional, national eller international betydning. En naturpark er velafgrænset, har stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi.  

En Naturpark er ikke omfattet af særlige restriktioner eller lovgivning ud over gældende lov. For at opnå status som Naturpark skal man leve op til 10 kriterier: Mere end 50% af arealet skal være beskyttet natur. Naturpark Nordals’ areal er 1938 ha. 52% af arealet er beskyttet natur. Derudover skal Naturparken leve op til en række kriterier, som sikrer administration, drift og udvikling af Naturparken. Blandt andet skal et Naturparkråd nedsættes. 

Om Naturpark Nordals

Naturparkrådet for Naturpark Nordals

Naturparkrådet for Naturpark Nordals er nedsat af kommunalbestyrelsen for Sønderborg Kommune. I Naturparkrådet er lokale foreninger, organisationer og lodsejere repræsenteret.

Se Naturparkrådets medlemmer

Repræsentant for: Navn:
Sønderborg Byråd
Formand for Naturparkrådet
Asger Romme Andersen
Sønderborg Byråd
Suppleant for Naturparkrådet
Susanne Blegvad Posselt
Naturstyrelsen Sønderjylland Inge Gillesberg
Aage V. Jensens Naturfond Sanne Frederiksen
SPIRAS Vakant
Større lodsejere Kresten Krenzen
Danmarks Naturfredningsforening Birgitte Marcussen
Danmarks Ornitologiske Forening Bjarne Nielsen
Sportsfiskerforeningen Nordborg Jesper Erhardsen
Danmarks Jægerforbund Jens Hangaard
Friluftsrådet Birger Jønsson
Museum Sønderjylland Carsten Porskrog Rasmussen
Visit Sønderborg Mette Sehrt
Oksbøl Sogneforening Esther Olesen
Idrætsfonden for Nordals Jens Christian Hansen
Fugle på gren i Sønderborg med smuk blå farve og naturlig baggrund.

Vision og mål

I Naturpark Nordals understøtter hensynet til naturen og den offentlige adgang hinanden. Naturparken har fokus på pleje, beskyttelse og benyttelse af naturen, så der både er plads til natur og mennesker, og at de værdifulde landskaber og naturområder bevares.

Formålet med Naturpark Nordals

Naturparken skal være rammen for naturoplevelser, friluftsliv og formidling af områdets værdier: geologien, kulturhistorien, væsentlige naturtyper og områder med høj naturkvalitet. Naturparkens aktiviteter skal forankres i lokalt engagement.

Vi skal passe på vores natur, så den kan udvikle sig og ikke lider overlast. Det er derfor vigtigt, at vi har en plan, som sikrer, at vi både passer på Naturpark Nordals’ unikke natur og samtidig åbner området for besøgende.

Erik Lauritzen
Borgmester, Sønderborg Kommune

Naturparkplan for Naturpark Nordals 

Hvert femte år udarbejder Sønderborg Kommune en Naturparkplan for Naturpark Nordals. Naturparkplanen sætter rammen for, hvordan Naturparken skal udvikle sig i de kommende år. 

I Naturparkplanen for Naturpark Nordals 2025-30 er fokus på at skabe sammenhængende stiforløb og udvikle området endnu mere, så publikum får lettere adgang til gode naturoplevelser på Nordals. Planen indeholder målsætninger i forhold til natur, ankomster, stier og samarbejder med lokale aktører. 

Naturparkplanen prioriterer en række stiforløb, som skaber sammenhæng og gør parken tilgængelig fra flere steder. Området i Oksbøl skov ved Havnbjerg og Mjels Pumpehus ønskes udviklet til centrale mødesteder og indgange til parken, der kan løfte flere funktioner i forhold til formidling, parkering og øvrige faciliteter. Derudover skal en række mindre støttepunkter understøtte formidling, adgang til stier og parkering på tværs af parken. 

For at realisere den ambitiøse plan vil Naturpark Nordals ansøge om bevillinger fra eksterne fonde. 

Om Naturpark Nordals

Partnerskaber og producenter

Producerer du honning, saft, kød eller noget helt fjerde i Naturpark Nordals?
Udbyder du Bed & Breakfast, hotelovernatninger, oplevelser, friluftsture eller andet i Naturpark Nordals?

Vi vil gerne styrke den positive fortælling om Nordals, som et område, hvor erhvervsudvikling, hensynet til naturen og bæredygtighed går hånd i hånd. Derfor har Naturpark Nordals en målsætning om at støtte bæredygtige, lokale producenter og aktører.

Hvis du producerer bæredygtige fødevarer, non-food produkter eller har aktiviteter i eller i nærheden ad Naturpark Nordals, så vil vi gerne i dialog med dig omkring et samarbejde omkring markedsføring ved brug af Naturparkens logo.

Vi bruger Nationalpark Vadehavets retningslinjer, et pointskema, som afgør graden af bæredygtighed og tilhørsforholdet til Naturpark Nordals. Hvis dit produkt eller aktivitet scorer nok point, så vil vi gerne indgå en partneraftale. 

Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre nærmere om et samarbejde. 

Vi stiller nogle enkle krav

  • Hovedparten af produktet skal produceres i Naturpark Nordals eller indenfor en radius på 15 km.
  • Aktiviteterne skal foregå i Naturpark Nordals eller indenfor en radius på 15 km.
  • Brug af logoet skal godkendes af sekretariatet for Naturpark Nordals før det bruges til markedsføring.
Om Naturpark Nordals

Kontakt Naturpark Nordals

Sekretariatet for Naturpark NordalsSonderborg by med havn, grønne parker og historiske bygninger.

Naturparkkoordinator Lea Kølby
lkol@sonderborg.dk
Tlf. 23 31 42 01

Skydebanevej 1
6400 Sønderborg

naturvejlederne@sonderborg.dk
Tlf +45 88 72 44 22

Om Naturpark Nordals