Bliv lige det, du har lyst til
Uddannelser for unge i Sønderborg-området
I Sønderborg er alle former for uddannelse inden for rækkevidde – hele vejen fra ABC til Ph.D. Inden for grundskoler og de gymnasiale uddannelser byder Sønderborg-området på et væld af muligheder.
Med ni ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner er Sønderborg et knudepunkt for uddannelser i Sønderjylland.
Her finder du en oversigt over de ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, man kan finde i dit lokalområde.
Selvom Sønderborg ikke er verdens største uddannelsesby, så er det netop overskueligheden og det tætte netværk mellem områdets mennesker, som tiltaler mange unge, der kommer til byen. Ikke mindst har byen et stærkt studiemiljø, som også er meget internationalt og inkluderende – der er plads til alle!
Sønderborg er kendt for et tæt samarbejde mellem uddannelsessteder og virksomheder, bl.a. når det kommer til undervisning, praktikpladser, projekter og studiejobs.
Her findes også nogle af landets største, globale industrikoncerner med en underskov af ca. 2000 virksomheder, og en stor del af dem beskæftiger sig med teknologi. Området har stærke klyngenetværk især inden for mekatronik og grøn energi, CLEAN, men også inden for fødevaresikkerhed og velfærdsteknologi.
Er du i tvivl om, hvad du skal? Så kontakt eVejledning via evejledning.dk, besøg den digitale uddannelsesguide ug.dk eller kontakt Ungdommens Uddannelsesvejledning via minvejleder.dk

Ungdomsuddannelser
- Business College Syd
Gymnasium, erhvervsuddannelser m.m. - Alssundgymnasiet (AGS)
Gymnasium - Sønderborg Statsskole
Gymnasium - Det Blå Gymnasium
Handelsgymnasium - EUC Syd
Erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium og IB Diploma - Gråsten Landbrugsskole
Landmandsrelaterede uddannelser - SOSU Syd i Sønderborg
Social og sundhedsskole, hvor du kan tage flere uddannelsesspor i Sønderborg på Campus Ahlmann - Forberedende Grunduddannelse (FGU)
Kompetencegivende uddannelse, som leder videre til en erhvervs- eller ungdomsuddannelse - IBC HF og VUC Sønderborg
Gymnasial supplering, kurser og hf-uddannelser
Videregående uddannelser
- Syddansk Universitet (SDU)
Bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser samt enkeltfag og efteruddannelser - Syddansk Erhvervsakademi (SEA)
Erhvervsrettede uddannelser - Maskinmesteruddannelsen


Andre skoler
- Sønderborg Musikskole
Musikalske forløb, som forbereder dig på andre videregående uddannelser - Sønderjyllands Kunstskole
Billedkunstnerisk Grundkursus, som forbereder dig til andre kunstuddannelser samt kunst- og design uddannelsen. - Mommark Handelskostskole
Kursus- og kompetencecenter - Efterskolen EPOS
- Dybbøl Efterskole
- Adventure Efterskolen Sønderjylland
- Nordborg Slots Efterskole
- Idrætshøjskolen Sønderborg
Hvorfor studere i Sønderborg?
Sønderborg-området er helt fantastisk, og her får du fire gode grunde til, hvorfor du burde tage til Sønderborg for at studere.
Grund 1: Jobgaranti for ingeniørstuderende i Sønderborg
Som ingeniørstuderende på SDU Sønderborg får du garanti for første job, når du har afsluttet din uddannelse. Virksomheder i bl.a. Sønderborg-området og SDU er gået sammen om at skabe en unik første-job-garanti-ordning, som tilbyder nyuddannede dimittender en seks måneders ansættelse efter endt uddannelse. Ordningen træder i kraft for studerende, som starter på diplomingeniør- og kandidatuddannelserne på Det Tekniske Fakultet ved SDU Sønderborg i september 2020.
Grund 2: Læs på Danmarks mest internationale campus
SDU Sønderborg er Danmarks mest internationale campus, som byder et enestående, internationalt miljø med forskere og studerende fra mere end 50 lande. Ydermere har Sønderborg en meget international puls, idet mange virksomheder rekrutterer arbejdskraft fra udlandet.
Grund 3: Uddan dig fra ABC til Ph.D.
I Sønderborg-området kan du uddanne dig inden for det meste. Vi har gode børnehaver, skoler og masser af muligheder inden for ungdoms-, videregående- og efteruddannelse.
Grund 4: Du kommer ikke til at kede dig
Ikke alene har Sønderborg-området et stærkt foreningsliv, men vi har også et område, som vrimler med masser af spændende events og tiltag for unge, som sikrer dig et spændende studiemiljø.
Du kan fx tage et kig i Alsions studiecafé, besøge ungdomscaféen eller udforske de forskellige netværk for unge.
Sønderborg er et sted, der vil unge mennesker og vil være med til at sikre, at unge oplever at have et godt ungdomsliv i den tid, de er unge i Sønderborg Kommune.