Fællesskab i naturen

Aktivitetspark Guderup

Midt i den smukke natur ved Egen Mark er Aktivitetspark Guderup – et levende samlingspunkt for alle, der elsker aktivt samvær og hygge i naturskønne omgivelser.

Parken drives af mennesker uden for arbejdsmarkedet som en del af deres vej mod nye muligheder i arbejdslivet. Besøg parken og vær med til at skabe et meningsfuldt fællesskab, hvor mennesker kan vokse – både fagligt og personligt. 

Der er fri adgang for alle.

Logo for Aktivitetspark Guderup med stiliserede grønne figurer, der spiller fodbold, et træ, en discgolfkurv og et grønt landskab over teksten "Aktivitetspark Guderup" på en hvid baggrund.

Besøg Aktivitetspark Guderup

Egen Markvej 8
6430 Nordborg

Aktivitetspark Guderup er åben:

April til september: kl. 08:00 til 21:00

Oktober til marts: kl. 09:00 til 16:00

Kontakt os

aktivitetsparkguderup@sonderborg.dk

Aktiviteter i Aktivitetspark Guderup

Aktivitetspark Guderup

Parkens grønne områder og dyr

Gå på opdagelse i parkens vandrestier og udforsk de frodige grønne områder, mens du hilser på får og geder, som er indhegnet tæt ved.

Her kan I finde ro og fordybelse, mens I nyder den friske luft og den smukke udsigt.

Aktivitetspark Guderup

Grillhytter

I kan samles omkring bålet i vores to hyggelige grillhytter. Perfekt til en aften med venner og familie, hvor I kan lave snobrød, fortælle historier i den varme glød fra flammerne.

En har siddepladser til 8-10 personer, den anden til 40 personer. Medbring grillkul og mad. Grillstarter står til rådighed i hytten.

Aktivitetspark Guderup

Shelter

Overnat i naturen i vores sheltere. En unik mulighed for at komme tæt på naturen og vågne op til fuglesang og den friske duft af skov.

Aktivitetspark Guderup

Legeplads

Lad børnene slå sig løs på vores legeplads. Her kan de klatre, balancere og lege i sandkassen, på gyngerne, i legehuset, på vipperne og klatrevæggen. Legepladsen benyttes på eget ansvar.

Aktivitetspark Guderup

Fodboldgolf

Prøv kræfter med fodboldgolf, en sjov og udfordrende aktivitet for alle aldre. Kombiner præcision og teknik, mens I forsøger at få bolden i hul på færrest mulige spark.

Fodboldgolf er et mix af fodbold og golf, der foregår på en slags forstørret minigolfbane med 18 forskellige forhindringsbaner.

Aktivitetspark Guderup

Minigolf

Tag en runde minigolf og konkurrer med venner og familie. Vores minigolfbane byder på sjove og kreative udfordringer, der garanterer timevis af underholdning.

Aktivitetspark Guderup

Krolf

Prøv krolf, en kombination af kroket og golf. En afslappende og underholdende aktivitet, der er perfekt til en dag i parken med venner og familie.

Aktivitetspark Guderup

Megabordfodbold

Deltag i en gigantisk version af bordfodbold, hvor I selv er spillerne. En sjov og energisk aktivitet, der kræver samarbejde og hurtige reflekser.

Om Aktivitetspark Guderup

Aktivitetspark Guderup er meget mere end et rekreativt område – det er et fællesskab, hvor mennesker udvikler sig, støtter hinanden og skaber en park fyldt med liv og muligheder.

Aktivitetsparken er en rekreativ perle med en helt særlig mission. Her driver og udbygger mennesker uden for arbejdsmarkedet parken, som en del af deres vej mod nye muligheder i arbejdslivet. Derfor står den som et smukt fristed for aktivt samvær og hygge i naturen for alle – børn, unge og ældre, familier, vennegrupper og alle, der har lyst til socialt samvær i naturskønne omgivelser.

Når I besøger parken, giver I liv til et meningsfuldt fællesskab, hvor mennesker kan vokse – både fagligt og personligt.

Kom og nyd en dag i det fri – vi glæder os til at byde jer velkommen!

  • Naturoplevelser – Gå på opdagelse i de grønne områder og hyggelige opholdssteder, hvor I kan nyde roen eller en picnic i det fri.
  • Aktivitetszoner – Udfold jer på boldbaner, legepladser og træningsfaciliteter, der inviterer til leg, sport og bevægelse for alle aldre.
  • Leg og lær – Benyt parken som ramme for leg og læring, fx med din skoleklasse, børnehave eller fritidsforening.
  • Mød mennesker – og gør en forskel – Parken drives af integrationsborgere i Sønderborg Kommune, som arbejder sig tættere på et fast job. Når I hilser på dem, får I et indblik i den vigtige rolle, de spiller for at gøre Aktivitetspark Guderup til et unikt og levende sted.

Aktivitetspark Guderup er meget mere end et rekreativt område – det er et fællesskab, hvor mennesker udvikler sig, støtter hinanden og skaber en park fyldt med liv og muligheder.

Kom og nyd en dag i det fri – vi glæder os til at byde dig velkommen!

Historien bag Aktivitetspark Guderup

Egen Mark har i mange år været et sted, hvor mennesker udvikler sig og får støtte til at komme tættere på arbejdsmarkedet.

1985

Tilbage i 1985 blev produktionsskolen oprettet for at hjælpe særligt unge med at finde deres plads på arbejdsmarkedet.

2007

I 2007 blev produktionsvirksomheden Alsmic på Egen Markvej 1 lagt sammen med produktionsskolen på Egen Mark 8. I 2019 blev produktionsskolerne omlagt FGU, som vi kender det i dag.

2018

Alsmic har i en årrække samarbejdet med Sønderborg Kommune om at udvikle og støtte unge og andre ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Aktuelt samarbejder Alsmic og Jobcenter Sønderborg om beskæftigelsesforløbet ”Grøn Turisme”. Her deltager de ledige i opgaveløsning, som udvikler deres kompetencer til at træde ind på arbejdsmarkedet.

2025

I 2025 trådte arbejdspligten for integrationsborgere på kontanthjælp i kraft, og Jobcenter Sønderborg rykkede ind på Egen Markvej 8 med en særligt tilrettelagt nytteindsats for dem, som er omfattet af arbejdspligten.

Mød os på Instagram

Der er virkelig fart på parken i disse uger og vi er vilde med det 🤸🐐🤩

I hverdagene holder borgerne parken ren og fin 👌og vi gør vores bedste for, at parken er klar til travle solskins weekender med mange besøgende ☀️🧑‍🤝‍🧑🧑‍🤝‍🧑
Vi fylder op med ekstra toiletpapir 🧻 og scorekort til diverse aktiviteter. Fordi vi vil så gerne have, at I får en god oplevelse 😊

Det helt særlige ved Aktivitetspark Guderup er, at den er tilgængelig for alle ♥️ Gæsterne i parken har i overvældende grad levet op til vores tillids baserede adgang til aktiviteter 🥰

De seneste uger, har vi dog oplevet at komme til et ulåst boldskur, bolde og køller i parken, skrald på plænen mv. 😞

Vi håber derfor at I vil hjælpe os med at holde parken pæn, så besøgende efter jer også får en god oplevelse 🪻

...

6 0